Hvad er den hvide flue egentlig?
Lad os starte med det vigtigste: Den hvide flue er faktisk ikke en flue overhovedet, men derimod en melluslus. Det er dens udseende, der har givet den det noget misvisende navn. Afhængigt af hvilken plante den angriber, skelner man mellem forskellige arter – for eksempel på stueplanter, nytteafgrøder og prydplanter som kål eller rhododendron. I Europa er der registreret 45 arter, og alle er oprindeligt indslæbt fra troperne.
Sådan ser den hvide flue ud
Disse skadedyr er kun en til to millimeter store. De fire hvide vinger hvælver sig tagformet over den lysegule krop, og vingerne er belagt med et melet, pudderagtigt lag, der stammer fra vokskirtler. Ud over vingerne kan de voksne insekter også forflytte sig med kraftige hop ved hjælp af bagbenene.
Normalt opdager man dem først, når de letter fra planten – typisk når man kommer til at støde borti den. De sidder nemlig gemt på bladenes underside, ligesom de forskellige larvestadier gør. Ved tør varme formerer de sig eksponentielt: hvert hunindivid lægger op til 300 æg, og fire til fem generationer om året er muligt.
Hvordan genkender man et angreb?
Man skal kigge nøje efter for at opdage et angreb på bladene. Det viser sig som små gule pletter, der opstår der, hvor insekterne har stukket og suget i planternes ledningsbaner. Et klistret honningdug på bladene er ligeledes et tydeligt tegn på angreb af hvid flue.
Dette klæbrige stof udskilles, når insekterne suger plantesaften ud af ledningsbanerne. Herefter slår sodsvampe sig ned i honningduggen og skaber et mørkt belæg på bladene. Det gør situationen endnu mere alvorlig, fordi den hvide flue også overfører virus til planterne. Konsekvensen er, at blade og skud visner og falder af – i sidste ende kan planten dø.
Sådan forebygger du den hvide flue
Melluslus elsker varme, og derfor er de særligt problematiske i lukkede rum som drivhuse og vinterhaver. Regelmæssig udluftning sænker temperaturen, og ekstra skygning hjælper yderligere om sommeren. Insekterne menes at blive skræmt væk af æteriske olier.
Det giver derfor god mening at plante basilikum mellem tomater og agurker, merian mellem bønner og lavendel samt timian mellem prydplanter som geranier og fuchsier eller ved siden af kålhoveder. Den, der fremmer nyttedyr som mariehøns og edderkopper ved at opstille egnede levesteder, giver den hvide flue effektive naturlige modstandere.
Som forebyggende tiltag kan man også lægge et finmasket net over udsatte planter. Især i drivhuset bør man konsekvent fjerne ukrudt som fuglegræs og knopurt, da melluslusene gerne overvintrer her. En grundlæggende tommelfingerregel er: Planter, der er ordentligt ernærede med de rette næringsstoffer, kan bedre modstå skadedyrsangreb.
Sådan bekæmper du den hvide flue
Især i indendørsmiljøer kan snyltehvepsen Encarsia formosa samt rovtæger og blødbiller hurtigt gøre kortprocessen med den hvide flue. Snyltehvepsen lægger sine æg i larver af den hvide flue, som derefter dør. Selv unge larvestadier bliver opsuget. Man kan potentielt også anvende guldøjer til bekæmpelsen. Disse nyttedyr bestilles bedst hos specialiserede leverandører på internettet.
Gule limfælder er særdeles nyttige til at overvåge omfanget af angrebet. Ved kraftige angreb kan man ty til præparater, der indeholder neemolie, kaliumsæbe eller rapsolie som aktive stoffer.
Sprøjtning er mest effektiv tidligt om morgenen, mens de voksne insekter stadig er sløve og næsten ude af stand til at flyve. Sørg for at fugte bladenes underside grundigt, og vær opmærksom på eventuelle vekselvirkninger med nyttedyr. Den, der ønsker at bruge brun sæbe mod den hvide flue, blander 50 ml brun sæbe med 1 liter lunkent vand og sprøjter blandingen på planterne. Gentag behandlingen efter behov.
