To svampe med samme navn – men meget lidt til fælles
Opdager man en lys belægning på planterne, tænker man straks på meldug. Men der findes faktisk ikke én meldug – der er tale om to helt forskellige svampe, som blot deler navn. Her får du overblik over, hvordan du skelner mellem dem, forebygger angreb og bekæmper problemet effektivt.
Fælles for begge typer gælder: De svækker planterne, forringer deres udseende og kan reducere udbyttet dramatisk – eller ligefrem sætte det til nul. Nøglen ligger i at kende forskel på dem, da behandlingen ikke er den samme.
Dette vejr fremmer meldug
Den vigtigste forskel mellem de to svampe handler om vejrforholdene. Falsk meldug trives bedst ved høj luftfugtighed, mens ægte meldug er en solskinsvejrs-svamp, der primært dukker op under varme og tørre perioder. Det betyder i praksis, at risikoen for meldugsproblemer er til stede uanset vejret.
Sådan ser de to typer meldug ud
Falsk meldug angriber især bløde blade og bløde skud. Den optræder hyppigt i drivhuse og kolde bede, når der ikke luftes ud. Sporerne fra ægte meldug kan spire ved en luftfugtighed fra 70 procent og sætter sig på bladets overside.
Ægte meldug kendes på et hvidligt til gråbrunt, let pulveragtigt overtræk på bladenes overside – et lag man faktisk kan tørre af med fingeren. Der medfølger desuden en tydelig svampelugt, hvis man snuser til bladene.
Falsk meldug viser sig derimod som en grå til lysebrun dunnethed på bladenes underside. På oversiden ses primært misfarvninger. Belægningen lader sig ikke tørre af, fordi svampens mycel vokser inde i selve bladet.
Hvilke planter angriber de to meldugtyper?
Falsk meldug rammer primært grøntsagsplanter. Ægte meldug går derimod især efter roser, frugttræer, prydstauder og visse grøntsagsarter i haven. Begge svampe er værtsspecifikke – de hopper altså ikke fra rosen over på agurken.
Overvintring
De to meldugtyper overlever vinteren på forskellig vis. Falsk meldug overvintrer i døde planterester, mens ægte meldug overlever direkte på selve planten.
Sådan forebygger du falsk meldug
Løsningen er enkel: luft ud, luft ud og luft ud. Det er det vigtigste middel mod falsk meldug i drivhuse, kolde bede og vinterhaver. Store temperatursvingninger mellem dag og nat bør undgås, da luftfugtigheden herved kondenserer på alle overflader om natten og giver svampen optimale betingelser.
Udendørs bør man sikre tilstrækkelig afstand mellem planterne, så vinden kan passere frit, eller udtynde en krone efter behov. Vand altid direkte mod jorden – aldrig på bladenes overflade. Alle disse tiltag har ét mål: at fugt tørrer hurtigt op igen. For at forhindre smitte til næste sæson fjerner man høstrester og visne blade grundigt.
Sådan forebygger du ægte meldug
Det kan betale sig at vælge robuste sorter. Ved nytteplanter er modstandsdygtighed over for ægte meldug ofte eksplicit angivet. Ser man angreb på forvredne skudspidser, skæres disse omgående bort. For meget kvælstofgødning fremmer angreb, fordi det giver blødt væv, der sent forhærdner.
Faktorer som utilstrækkelig sollys, dårlig luftcirkulation og opstuvende varme uden lufttræk øger ligeledes risikoen for angreb markant.
Bekæmpelse af meldug
Vil man undgå svampemidler på basis af kobber eller svovl, kan frisk, fortyndet sødmælk vise sig overraskende effektiv. Man sprøjter en 1:8-opløsning – dvs. 100 milliliter mælk og 800 milliliter vand – på de udsatte planter med 14 dages mellemrum.
Urtebryg med padderok eller hvidløg siges ligeledes at holde meldug i skak. Angrebne stauder udendørs bør konsekvent skæres ned. Ægte meldug dør derefter, da den er afhængig af levende planteväv for at overleve. De syge plantedele kan komposteres. Da falsk meldug overvintrer i høstrester, bør angrebet materiale af sikkerhedsmæssige årsager lægges i bioaffaldsspanden i stedet.
