Former dine yndlingsroser selv – uden podning
Roser er uden tvivl havens absolutte favoritter. Jo flere, jo bedre. De fleste roser fra gartneri og havecenter er podet på vildrodsunderlag – men vidste du, at roser faktisk sagtens kan formeres helt uden det? Stiklingsfomering er en oplagt metode til at få sortsægte kopier af dine yndlingsroser.
Du må gerne tage stiklinger af selv de nyeste sorter til eget brug i haven. Kommercielle dyrkere er beskyttet af licenser, men for private haveejere gælder der ingen sådanne begrænsninger. Vær dog opmærksom på, at ikke alle rosensorter slår rod med samme lethed – det kræver lidt eksperimentering at finde ud af, hvilke af dine favoritter der trives bedst på denne måde.
Historiske roser, rugosa-roser, ramblere samt buske- og bunddækkerroster er særligt velegnede, fordi de er så kraftfulde, at de klarer sig fint på egne rødder. Mange moderne sorter er ligefrem avlet med det formål at kunne formeres ved stiklinger. Det tager ganske vist ca. et år mere for en stiklingsrose at bygge sig ordentligt op sammenlignet med en podet plante – men på sigt er der ingen forskel at spore. En yderligere fordel er, at roser på egne rødder ofte danner rodfaste udløbere i moderat omfang og dermed langsomt breder sig, helt uden generende vildsktud. Sådanne udløbere kan endda stikkes af og bruges som nye planter.
Råd 1: Grib sæksen fra juni måned
Så snart en roseplantes første blomstring er overstået, er det tid til at skære stiklinger. Start med at fjerne blomsterstanden ned til et fuldt udviklet blad på et kraftigt, sundt skud. Dernæst skærer du skuddet af, så der er mindst fire og højst seks blade tilbage på stiklingen.
Råd 2: Behandl rosestiklingerne korrekt
De to øverste blade beholdes, mens alle blade nedenunder samt samtlige torne fjernes omhyggeligt. Stik straks stiklingen ned i en tilpas høj potte med ugødet såjord – helt ned til det nederste tilbageværende blad. Dypper du det nedre snit i rodningspulver inden, kan det fremskynde roddannelsen, men det er ikke strengt nødvendigt.
Vand grundigt og placer derefter en gennemsigtig plastikpose eller en klar hætte over potten. Stil den et skyggefuldt sted udendørs. Sørg for, at jorden aldrig tørrer ud, og vend plastikposen jævnligt for at undgå opbygning af kondens. Eventuelt hvidt skimmelbelæg angriber kun dødt plantemateriale og kan roligt blandes ned i jorden igen.
Råd 3: Vent på de nye skud og plej stiklingerne
Så længe skuddet ser friskt ud, går det godt. Selv hvis bladene skulle falde af, er det ikke nogen grund til at give op. Når der begynder at vise sig nye skud i bladhjørnerne på rosestiklingen, fjernes dækslet. Fortsæt med at vande regelmæssigt, men undgå at gøre substratets gennemvådt – stiklinger må aldrig tørre helt ud, da det kan standse eller slå det spæde rodsystem ihjel.
Efter cirka to til tre måneder kan den unge roseplante forsigtigt flyttes over i en potte med næringsrig blomsterjord eller plantes direkte ud på friland.
Råd 4: Beskyt den unge rose mod frost i den første vinter
I løbet af den første vinter bør unge roser formeret ved stiklinger holdes fri for frost ved rødderne. Planter i potter stilles frostfrit, men køligt – for eksempel i en uopvarmet garage fungerer det fint. Husk at vande dem lidt af og til, så de ikke tørrer helt ud.
Stiklingeplanter, der er sat ud på friland, skal inden hård frost dækkes med et tykt lag blade. Dette vinterdække fjernes tidligst igen omkring midten af april.
Råd 5: Formering af éngangsblomstrende roser
Ønsker du at formere roser, der kun blomstrer én gang om året – eksempelvis gamle roser eller meget kraftige ramblere – kan du også anvende skudspidser fra nye, ikke-blomstrende skud. Den bedste periode for dette er fra slutningen af juni til midten af juli.
Klip skudspidserne af ned til et fuldt udvokset, modent løvblad, inden du klargør stiklingerne på præcis samme måde som beskrevet ovenfor. Fremgangsmåden er altså identisk – det er blot tidspunktet og valget af skud, der adskiller sig lidt.
