En overset skat i din have
Små, blåsorte frugter hænger fristende fra grenene på et af havens mest populære prydbuske om sommeren. Men kan man egentlig spise dem? Svaret overrasker mange havejere.
Amelanchier, også kaldet klippebirn eller bærmispel, er udbredt i danske haver, hvor den imponerer med sine talrige hvide blomster om foråret og sit flammende efterårsløv. Imellem disse sæsoner pynter busken sig med små frugter, der er meget populære blandt fuglene – men faktisk også er spiselige for os mennesker.
Klippebirnens frugter: Hvad indeholder de?
I juni begynder de små, kugleformede frugter at modnes på buskene. De minder lidt om blåbær, hænger på lange stilke og skifter farve fra purpurrødt til blåsort. Det er faktisk ikke bær, men æblefrugter med et kernehus, der indeholder en til to frø i hvert rum.
Når frugterne er fuldt modne, bliver de let bløde og smager saftigt sødt. Kendere beskriver dem som havende en fin marcipanaroma. Den søde smag skyldes det naturlige sukkerindhold – men klippebirnens frugter har langt mere at byde på.
Ud over C-vitamin indeholder de også flavonoider, tanniner, mineraler som calcium, magnesium og jern samt kostfibre som pektin. Det er med andre ord små, sunde superfrugter, der er gode for hjerte-kar-systemet, kan fremme en god nattesøvn og virke antiinflammatorisk.
En vigtig bemærkning om frøene
Frugterne og bladene på klippebirnen indeholder små mængder cyanogene glykosider – altså stoffer, der kan frigive blåsyre, og som dermed hører til plantegifterne. Det er præcis dette, der får mange hobbygartnere til at tro, at hele planten er giftig. De samme stoffer findes i øvrigt også i æblekerner.
Hele frø passerer gennem kroppen uden at blive nedbrudt og er ufarlige. Knuste eller tyggede frø kan derimod føre til mavegener, kvalme og diarré – men hos en voksen person kræver det normalt store mængder, før det bliver et problem.
Hvilke klippebirner smager bedst?
Der findes mange arter af klippebirn, og grundlæggende er frugterne på dem alle spiselige – men de smager langt fra ens. Sneklippebirnens frugter (Amelanchier arborea) smager af næsten ingenting, og Amelanchier spicata har en decideret ubehagelig smag. Der er dog arter, som er rigtig gode at plante som vildtfrugt:
- Ellebladet klippebirn (Amelanchier alnifolia): En to til fire meter høj busk med blåsorte, saftigt søde frugter. Sorten ‘Obelisk’ med sin smalle, søjleformede vækst er særligt egnet til mindre haver.
- Almindelig klippebirn (Amelanchier ovalis): En hjemmehørende busk på ca. halvanden til to og en halv meter med blåsorte, let melede men søde frugter på størrelse med ærter. Den giver ikke helt så rig høst som Amelanchier alnifolia.
- Glat klippebirn (Amelanchier laevis): En stor busk eller lille træ med slank vækst og op til otte meters højde. Frugterne er næsten en centimeter tykke, purpurrøde til sorte, saftigt søde og meget velsmagende. Sorten ‘Ballerina’ bærer relativt mange frugter.
- Kobberklippebirn (Amelanchier lamarckii): En vigtig og populær art, der lever op til sit navn med kobberfarvede blade om foråret og tilsvarende efterårsfarver. Den fire til seks meter høje busk producerer saftigt søde, blåsorte frugter.
Tidligere var kendskabet til frugterne meget mere udbredt
I gamle dage kendte folk langt bedre til, at klippebirnens frugter kunne spises. Man plantede buskene bevidst for at høste frugterne. Især kobberklippebirnens frugter blev tørret og brugt som erstatning for korender – i Nordslesvig og dele af Nordtyskland havnede de eksempelvis i en type rosinbrød lavet på gærdej. Derfor kendes klippebirnen der også som korendentræet eller rosentræet.
Sådan bruger du klippebirnens frugter i køkkenet
At gå rundt i haven og plukke frugter direkte fra busken er noget af det bedste ved sommeren. Klippebirnen passer fint ind i rækken af lækre havebær og smager dejligt i frugtsalat, presset til saft eller som pynt på bagværk.
Du kan også bruge frugterne til at lave gelé eller marmelade – eller forvandle dem til en hjemmelavet likør. Kobberklippebirnens frugter egner sig desuden godt til tørring og kan anvendes på samme måde som rosiner eller brygges som te.
Frugterne høstes enten fuldt modne, når de har antaget en mørk, blåsort og let dugget farve, eller lidt tidligere, mens de stadig er rødviolette. På det tidspunkt er pektinindholdet højere, hvilket er en fordel, når man laver syltetøj eller gelé.
Plant en klippebirn i haven for at nyde frugterne
Har du fået lyst til at plante en klippebirn, behøver du blot et solrigt til halvskygget sted i haven. Kravene til jordbunden er ikke særlig høje, men ideelt set trives busken bedst i et gennemtrængeligt, let sandet substrat med en svagt syrlig pH-værdi.
En smule universalgødning om foråret er alt, hvad disse ukomplicerede buske behøver. Uden videre pleje beriger de din have med hvide blomster, søde frugter og et spektakulært efterårsfarvespil – og giver desuden fugle og småpattedyr en værdifuld fødekilde gennem hele sæsonen.
