Hvorfor blomstrer dine planter ikke?
I mange haver trives planter tilsyneladende fint – men blomstringen udebliver helt eller næsten fuldstændigt. Det kan være svært at finde frem til årsagen, selv for erfarne gartnere. Her er de hyppigste forklaringer på, hvorfor dine planter ikke blomstrer.
For lidt sollys
En for skyggerig placering er langt den mest almindelige årsag til manglende blomstring. Planter som lavendel og solhat er solhungrende af natur. Planter man dem i skygge, bruger de al deres energi på at danne tilstrækkelig bladmasse for at udnytte det sparsomme lys – og blomstringen lider derunder.
Den bedste løsning er enten at flytte planterne til et mere solrigt sted om efteråret eller at udtynde trækronerne, så der slipper mere lys igennem. Interessant nok gælder det selv for rhododendron, der heller ikke trives i fuld sol – selv den blomstrer markant sjældnere, hvis den står i dyb skygge.
Forkert gødning
Ligesom mennesker kan planter blive “forkælede” af for rigelig næring. En ubalance mellem kvælstof og fosfor er en klassisk faldgrube. Kvælstof stimulerer primært vækst og bladudvikling, mens det faktisk hæmmer blomstringen. Fosfor derimod fremmer dannelsen af blomsterknoppper.
Undgå at gødske ensidigt. Brug rene kvælstofgødninger udelukkende i organisk form, for eksempel staldgødning eller hornspåner. Potteplanter og balkonblomster bør altid forsynes med en såkaldt blomstergødning med et tilstrækkeligt højt fosforindhold. Tilpas desuden næringsstoftilførslen til jordbundsforholdene – på tung lerjord klarer planterne sig med færre næringsstoffer end på tørrere sandjord.
Beskæring på det forkerte tidspunkt
Forårsblomstrende planter som forsythia, snebold og duftjasmin samt frugttræer danner deres blomsterknopper allerede året før. Beskærer man disse buske og træer inden blomstringen, går man glip af blomsterfloren den pågældende sæson.
Kun sommerblomstrende arter som hibiscus, bjerghortensia og sommerfuglebuske kan beskæres tidligt om foråret. Blomstringen sætter ganske vist lidt senere ind, men til gengæld bliver den desto mere frodig. En undtagelse er bondehortensien: Den blomstrer ganske vist også først om sommeren, men sætter ligesom forårsblomstrerne sine knopper i det foregående år.
Frøformerede planter
En plante formeret fra frø kan bruge mange år, før den blomstrer for første gang. Stiklings- eller podningsformerede planter viser derimod gerne de første blomster allerede efter et til to år. Forklaringen er biologisk enkel: frøformerede planter gennemgår hele udviklingen fra ungdomsstadium til voksenstadium – de blomstrer først, når de så at sige har overstået “puberteten”.
Det mest slående eksempel er blåregn (Wisteria), der fås både som frøformerede og podede eksemplarer. Frøformerede blåregn kan sagtens bruge over ti år på den første blomstring og vil aldrig blomstre så üppigt som podede planter. Undgå billige tilbud på denne plante – de er næsten altid frøformerede eksemplarer.
Alternans – den tocykliske blomsterrytme
Mange planter følger en toårig blomstercyklus: ét år blomstrer de overdådigt, det næste år næsten slet ikke. Dette fænomen kaldes alternans og ses for eksempel hos æblesorter som ‘Rød Boskoop’ samt hos prydplanter som syren.
Årsagen er, at planterne efter en rigelig blomstring bruger så meget energi på frødannelse, at de forsømmer at anlægge nye blomsterknopper til næste sæson. Løsningen er at fjerne de visnede blomsterstande på prydplanter, inden frødannelsen går i gang, og at udtynde frugtsætningen tidligt på sæsonen hos æbler. Ved at “stjæle” frøene fra planterne stimulerer du dannelsen af nye blomsterknopper.
Skadedyr og sygdomme
Særligt hos rhododendron kan et angreb fra rhododendroncikadens i maj ødelægge blomsterpragten fuldstændigt. Insektet lægger sine æg bag knopdækslet og overfører samtidig en svamp, der i løbet af sæsonen får de angrebne knopper til at tørre ud og dø.
Bekæmp insekterne inden udgangen af maj med almindeligt tilgængelige insektmidler. Fjern desuden alle angrebne blomsterknopper så tidligt som muligt og bortskaf dem med husholdningsaffaldet – eller begrav dem i komposten, så svampen ikke spredes.
Sorter der slet ikke blomstrer
Visse kultursorter af nogle plantearter er simpelthen ikke i stand til at danne blomsterknopper. Det drejer sig typisk om sorter, der er forædlet frem med fokus på et særligt bladpryd eller en bestemt vækstform. Kendte eksempler er kuglerobinie (Robinia pseudoacacia ‘Umbraculifera’) og kugletrompetertræet (Catalpa bignonioides ‘Nana’), der af natur ingen blomster danner.
Særlig livscyklus
Nogle planter kræver helt specifikke betingelser for overhovedet at sætte blomster. Julestjerner er et godt eksempel – de er såkaldte kortdagsplanter, der stammer fra ækvatoregne, hvor dag og nat er nogenlunde lige lange. Modtager planten for mange timers dagslys, udebliver signalet til at danne nye blomster.
Fra oktober skal julesjærnen i tolv timer i fuldstændig mørke dagligt – gerne under en stor papkasse – i fire til seks uger, for at den kan nå at danne nye blomster til jul.
Ridderstjernen (Amaryllis) har ligeledes særlige plejekrav. Denne tropiske løgplante har brug for en hvileperiode fra begyndelsen af august til begyndelsen af november for at kunne danne nye blomster. Stop vandingen i august og vent, til bladene gulner. Klip de tørre blade af og opbevar planten på et køligt, mørkt sted frem til slutningen af oktober – 15 grader Celsius er ideelt. Omplant og vand i begyndelsen af november, og planten vil vise sine blomster igen ved juletid.
