En robust plante med et klart advarselssignal
Efeututen er en af de mest populære hængende og klatrende stueplanter overhovedet. Det lejlighedsvis brugte navn “Scindapsus aureus” er forældet – botanisk set hedder planten Epipremnum aureum og tilhører arumfamilien. Den stammer fra den sydpacifiske ø Moorea, hvor den klatrer op ad høje træer i tropiske regnskove ved hjælp af sine luftrødder og kan nå op til 20 meters højde.
Vildformens blade er mørkegrønne og hjerteformede, men der findes sorter med hvide eller gule striber i varierende bredde. Sorten ‘Golden Pothos’ har blade, der er komplet lysegrønt-gule. Her er gule blade altså ikke et faresignal, men en genetisk fastlagt egenskab.
Gule blade på efeututen: Det er årsagerne
- Træk og lave temperaturer
- For meget direkte sollys
- For lidt eller for meget vanding
- Tør luft
- For stramt fastgjort til klatrestøtter
De mest udbredte og elskede sorter har grønt løv med gule striber. Hos unge planter er bladene knap ti centimeter lange, mens veludviklede eksemplarer sagtens kan have blade, der er dobbelt eller tredobbelt så store. I hjemstavnen er temperaturen stabil og ligger lidt under 30 grader. Til dyrkning herhjemme er stuetemperaturer på omkring 20 grader om vinteren helt tilstrækkeligt.
Disse tropiske planter elsker høj luftfugtighed, ligesom de er vant til i naturen. Det er naturligt, at ældre blade ved basis falder af med tiden – det er en normal proces. Alarmerende er det derimod, når yngre blade gulner hurtigt eller på samme tid. Opstår der mange gule eller tørre blade, skal fejl i pasningen identificeres og rettes hurtigst muligt.
Hvad er det rigtige sted for efeututen?
Efeututen reagerer på et koldt og trækfuldt sted med vækststagnation og ofte gult løv. Især om vinteren må planterne aldrig udsættes for kold luft – hverken fra udluftning eller ved at røre kolde vinduesruder. Efeututen er faktisk ideel til halvmørke hjørner, da den er tilpasset det diffuse lys i junglen.
Direkte sol tåler den overhovedet ikke. Vinduespladserne med ufiltreret sol fra syd eller vest er derfor en direkte vej mod gule og døde blade. Placér efeututen i sådanne rum én til to meter væk fra vinduet.
Når vandet ikke når rødderne
Hos alle planter forsynes bladene med vand via rødderne. Det holder dem spændstige og bevarer deres naturlige, smukke farve. Kommer der for lidt vand frem til bladene, gulner de og dør. Der er tre mulige årsager til vandsvigtning.
Den første årsag er for sjælden vanding. Efeututen er dog tålmodig og har først brug for vand, når jordoverfladen er let tør. Afhængigt af pottestørrelse og årstid vandes forsigtigt cirka hver fjerde til ottende dag.
Paradoksalt nok fører for meget vand også til gult og tørt løv. Rødderne drukner og dør, og uden sunde rødder kommer der intet vand til bladene. Har der hobet sig vand op i yderpotten, skal planten omgående sættes i tørt substrat. Vent derefter med at vande, indtil rødderne har genoprettet sig.
Pas på – for stramt fastgjort kan også skade
Der er endnu en fælde, der kan hindre vandforsyningen til bladene: at binde efeututen for stramt til klatrestøtter. Det afsnører plantens ledningsbundter, så de ikke længere kan transportere fugt. Bind derfor aldrig efeututen for stramt til mossstaven eller klatregitreret.
Efeututen og tør luft – hvad gør du?
Høj luftfugtighed er velgørende for enhver tropeplante som efeututen. Den trives derfor særligt godt på badeværelset og sætter pris på en luftbefugter i nærheden eller daglig sprøjtning med kalkrigt, rumtempereret vand.
Tør luft får bladrandene til at tørre ind, og efterhånden bliver stadig større bladpartier grimt gule. Varm varmeluft om vinteren er en af de hyppigste grunde til, at efeututen får gule blade. Øges luftfugtigheden ikke ved plantens placering, kan denne proces desværre føre til, at stueplanten dør helt ud.
