Roser kræver den rigtige pleje for at blomstre smukt
En have uden roser? For mange er det utænkeligt. Men for at nyde et overvældende udbud af rosenblomster er der en række vigtige ting at holde styr på – både når det gælder placering og pleje. Undgår du de følgende fejl, forbliver dine bed-, busk-, ædle og klatreroser sunde og livskraftige.
Fejl 1: Slet ingen eller forkert beskæring
Fejl ved beskæring af roser sker hurtigt. Alligevel bør man ikke forsømme beskæringen, da planternes vitalitet og blomsterlyst ellers aftager over tid. Det optimale tidspunkt for beskæring er normalt om foråret, når forsythierne blomstrer. For at fjerne grundlaget for sygdomme skæres alle døde, syge og beskadigede skud væk først.
Hvor kraftig den yderligere tilbageskæring skal være, afhænger af rosenklassen. Som tommelfingerregel gælder: Flergangsblomsrende bed- og ædelroser skæres ned til cirka en tredjedel af deres højde, flergangsblomsrende buskroser til omkring to tredjedele. Hos flergangsblomsrende klatreroser forkortes cirka halvdelen af sideskuddene. Bemærk: Engangsblomsrende roser beskæres kun – hvis overhovedet nødvendigt – efter blomstringen i sommerhalvåret.
Fejl 2: Forkert placering
Næsten ingen rose trives på et skyggefuldt sted. De fleste sorter foretrækker en solrig og beskyttet, men alligevel luftgennemstrømmet placering i haven. Luftbevægelsen dæmper høje temperaturer, og bladene kan hurtigt tørre igen efter regn. Mindst fem til seks timers sol om dagen er ideelt.
Dog bør du ikke overdrive det: Direkte foran en lys sydvendt mur kan bladene let brænde. Også jordbunden stiller roser krav til. I tung ler- eller lerjord kan der opstå skadelig stagnerende fugt, og rødderne foretrækker en luftig struktur. Bland lidt sand i jorden for at gøre den mere gennemtrængelig, eller forbedr en meget let jord med ler eller humus. Vær også opmærksom på jordbundstræthed: Plant en rose helst et sted, hvor der ikke tidligere har stået roseplanter.
Fejl 3: Forkert og for hyppig vanding
Roser hører til de dybrodede planter, der kan hente vand fra de dybe jordlag. Direkte efter plantning og under langvarig tørke har de dog brug for ekstra vanding. Vand dine roser helst tidligt om morgenen og aldrig i den brændende middag, så forbrændinger undgås.
Det er absolut vigtigt at undgå at væde bladene med vand, da dette fremmer udbredelsen af svampesygdomme som stjerneskimmel og meldug. Reglen lyder: Vand hellere en til to gange om ugen grundigt fremfor at give små vandmængder hver dag.
Fejl 4: Forkert eller utilstrækkelig gødning
Rosers næringsstofbehov må ikke undervurderes. Disse blomstrende buske er storforbrugere og foretrækker en neutral til svagt sur jord. Den første gødning gives om foråret umiddelbart efter hovedbeskæringen. Passionerede haveejere forsyner deres roser med velmodnet eller pelleteret kvæggødning, men organisk rosegødning kan også fordeles i rodområdet og arbejdes let ned i jorden.
Hvis en jordanalyse viser, at jorden indeholder tilstrækkeligt fosfor og kalium, er hornmel også tilstrækkeligt. Efter sommerbeskæringen gødes flergangsblomsrende roser endnu en gang – bedst med mineralsk gødning, der virker hurtigt. Dosér dog maksimalt 25 gram per kvadratmeter. Den sidste kvælstofgødning gives inden begyndelsen af juli, ellers når skuddene ikke at modne inden vinteren og bliver sårbare over for frostskader.
Fejl 5: At forsømme vinterbeskyttelse
Desværre er ikke alle rosesorter fuldstændig vinterhårde – især podningsstedet er meget frostfølsomt. Uden vinterbeskyttelse kan busken skades ikke blot af kulden, men også af udtørrende vinde og vintersolen.
Om efteråret, når de første nattefroste nærmer sig, bør man derfor handle aktivt: Ophøj skudbasen med jord og dæk om muligt fremstående skud teltagtigt til med nåleris. Hos stamroser indhylles hele kronen i fleece eller jutestof for at give tilstrækkelig beskyttelse gennem vinterens hårdeste perioder.
