Hyld – to pålidelige formeringsmetoder
Hyldarter som den hjemlige Sortbær-hyld (Sambucus nigra) kan formes på to måder: ved hjælp af stikstiklinger i sen efterår og vinter eller ved halvmodne topstiklinger i forsommeren. Begge metoder fungerer overraskende godt – hyldebusken danner rødder hurtigt og pålideligt, hvis du holder dig til et par vigtige grundprincipper.
Metoderne virker i øvrigt for begge hjemlige hyldarter – altså også for Druehyld (Sambucus racemosa). Alle pryd- og frugtsorter kan formes på samme måde. Fordi der er tale om vegetativ formering, bevarer afkommet præcis de sortspecifikke egenskaber fra moderplanten.
Hyld: Det vigtigste i kort form
- Om vinteren skæres blyantslange, kraftige skudstykker med mindst et knoglepar øverst og nederst som stikstiklinger, der derefter stikkes dybt ned i humusrig havejord.
- I forsommeren tages stiklinger fra halvt forveddede, nye skud på 10–15 cm. Fjern det nederste bladpar. Sørg for, at hvert stiklings øverste ende har mindst ét bladpar. Stik stiklingerne 2–3 cm dybt ned i potter med fugtig såjord.
Sådan former du hyld med stikstiklinger
Stikstiklinger er bladfrie skudstykker, der skæres i løvtræernes hvileperiode – altså i sen efterår eller ved begyndelsen af vinteren. Brug helst modne, men stadig unge og kraftige skud, der helst bør være nogenlunde rette. De tynde skudspidser er ikke velegnede, men alle øvrige afsnit af skuddet kan bruges.
En stikstiklings fra hyld bør være cirka blyantslang og have mindst to knoglepar. Skær altid stykket, så det er tydeligt at se, hvad der er op og ned. Du kan enten skære den nedre ende skråt og den øvre ende lige – eller du kan skrabe en strimmel bark af på en til to centimeters længde ved den nedre ende med saksen. Dette såkaldte sårsnit fremmer dannelsen af sårsvæv, hvorfra de nye rødder siden opstår. Sørg for, at stikstiklingen øverst og nederst afsluttes med et knoglepar.
Brug en skarp bypass-havesaks til at skære stikstiklingerne – det undgår unødige klemskader på skæringsstederne. Ambosssakser er knap så velegnede til dette formål. De færdige hyldestikstiklinger sættes enten i høje plantekrukker med et jord-sand-blandingen eller direkte i et halvskygget haveben med løs, humusrig jord.
I begge tilfælde skal stikstiklingerne sidde så dybt, at kun den øverste ende stikker to til tre centimeter op. Giv potten en beskyttet placering uden direkte sollys, men med tilstrækkelig fugtighed. Jorden må hverken tørre ud eller fryse igennem om vinteren. De overvintrede stikstiklinger danner rødder ved den nedre bladknude om foråret og skyder herefter nye blade ved den øverste bladknude. Når de er sprunget ud om foråret, kan du knibe de nye skud ud i begyndelsen af juni – så forgrener de sig godt allerede i det første år.
Formering af hyld med topstiklinger
Hyld kan også formes i forsommeren – gerne sidst i juni – ved hjælp af halvmodne topstiklinger. Til dette formål tages nye skudstykker på cirka 10 til 15 centimeters længde, som ved basen allerede er let forveddede. Fjern det nederste bladpar, og sørg for at hvert stiklings øverste ende har mindst ét bladpar. Eventuelle blomsteransatser fjernes ligeledes.
De øverste blade kan om nødvendigt beskæres til to smalfinnede småblade for at mindske fordampningen gennem bladoverfladen og spare plads i formeringsbeholderen. De færdigklippede stiklinger stikkes to til tre centimeter dybt ned i potter eller specielle såbakker med såjord. Hold jorden jævnt fugtig og dæk beholderen med et gennemsigtigt plastlåg eller en plastpose. Stiklingerne bør stå lyst men skyggefuldt, så luften under dækslet ikke opvarmes for kraftigt. Fjern dækslet hvert andet til tredje dag kortvarigt for at skabe luftcirkulation.
Fra stiklinger til havebusk – det næste skridt
Har de forankrede stiklinger udviklet sig til kraftige planter hen over sommeren, bør de i tidlig efterår kultiveres videre enkeltvis i potter eller plantes direkte i haven, når de er tilstrækkeligt hærdede. Er de skåret sent på sommeren, er en frostfri eller beskyttet overvintring i potter at foretrække.
Hyld er ikke kræsen hverken hvad angår voksested eller jordtype og vokser næsten overalt uden problemer. På en solrig placering blomstrer den dog mere intenst og sætter tilsvarende flere frugter.
Hyld tilbyder et væld af hjemlige dyr – fugle, insekter og småpattedyr – føde og ly som redebusk eller vinterkvarter. Arten fortjener derfor at finde vej til så mange haver som muligt, hvad enten det er som solitærbusk eller som del af en blandet vildhæk.
