Formering af kirschlorbeer med stiklinger
Kirschlorbeer (Prunus laurocerasus) er en af de mest elskede haveplanter overhovedet – den er stedsegrøn, tætvoksende, nem at passe og vokser hurtigt. Problemet opstår, når man skal anskaffe mange store planter til en hel hæk. Det kan hurtigt blive en dyr affære. Formering gennem stiklinger er den hurtigste vej til nye planter og giver dig mulighed for at trække et helt hæk-værd af planter frem til en brøkdel af prisen.
Stiklingsmateriale falder der rigeligt af ved den årlige beskæring af kirschlorbeer i juni eller juli. Tag blot et udvalg af stiklinger fra sunde, kraftige planter. Egnede typer er de grønne skudspidser som topstiklinger eller såkaldte ristiklinger med toårigt træ.
Kirschlorbeer med stiklinger – kort oversigt
Skær i juli ca. 15 centimeter lange topstiklinger fra en kraftig moderplante. Fjern de nederste blade og sæt stiklingerne i såjord. Dæk beholderen til og lad stiklingerne slå rod på et varmt sted i flere uger. Hold jorden fugtig og luft ud regelmæssigt. Om vinteren stilles stiklingerne koldt og lyst. Året efter kan de unge planter plantes ud i haven.
Hvordan formerer man kirschlorbeer med topstiklinger?
Topstiklinger er 10 til 15 centimeter lange, endnu ikke fuldstændig forvedede – og dermed stadig grønne – skudspidser, som gartnere betegner som “halvmodne”. Skær det valgte skud med en skarp kniv direkte under et bladknude. De nederste blade fjernes helt. De øverste blade halveres, så stiklingerne ikke mister for meget fugt gennem bladfladen. Med halverede blade kan man placere stiklingerne tæt ved siden af hinanden i dyrkningskassen og spare plads. Skær altid flere stiklinger end nødvendigt – der er altid en vis udfaldskvote.
Stik kirschlorbeer-stiklingerne let skråt ca. halvvejs ned i såjord. Vand dem forsigtigt og dæk beholderen med en gennemsigtig plastfolie eller hætte. Det skaber høj luftfugtighed indeni. Beholderen bør stå lyst og varmt, indtil rødderne er dannet – det kan tage flere uger. Tip: Man kan også sætte stiklingerne i individuelle potter fra starten – træk da en gennemsigtig pose over hver potte. Husk at lufte ud regelmæssigt, ellers opstår der skimmel.
Kirschlorbeer i vandglas
Det er også muligt at lade kirschlorbeer-stiklinger slå rod i et vandglas. I vand kan selv længere skud på 30 centimeter danne rødder. Fordelen er, at de unge planter allerede har en vis størrelse, når de plantes ud. Det er ikke nødvendigt at afkorte bladene i dette tilfælde. En forudsætning er, at glassets vægge er højere end stiklingerne, så luftfugtigheden holdes høj inde i glasset. Ulempen er dog, at udfaldskvoten er højere i vand end i dyrkningskassen.
Ristiklinger fra kirschlorbeer i mistbænk
Ristiklinger er såkaldte basalstiklinger, som man river (ikke skærer!) af med det toårige træ fra moderplanten og derefter stikker i såjord eller en sand-humus-blanding. Disse stiklinger er mere robuste end andre typer, men de tager længere tid om at slå rod.
Skær nogle toårige grene af moderplanten – de kendes på det lyse træ. Riv derefter de etårige, lysegrønne skud af med et kraftigt træk. Ved hvert stiklings-emne vil der hænge en barktunge, som du skal skære af inden istikning. De nederste blade og den bløde skudspids fjernes ligeledes, og de resterende blade halveres.
Istikning og pasning af ristiklinger
Ristiklinger slår hurtigst rod i et miniature-drivhus med lufteventiler på et lyst sted uden direkte sol. De er dog så robuste, at de også kan danne rødder i jordopfyldte trækasser eller i en mistbænk med løs, humusrig jord – ganske uden megen pasning. Det vigtige er, at jorden holdes fugtig, men ikke vandlidende.
Vil man stikke kirschlorbeer-ristiklingerne direkte i havejorden, skæres der forinden en rille med en kniv. Så trænger de tynde skud lettere ned i jorden uden at knække. Tryk ikke jorden for hårdt fast omkring ristiklingerne – er den for kompakt, beluftes de unge rødder utilstrækkeligt.
Efter et par ugers tålmodighed omplanter man de rodfæstede planter om efteråret i små potter og overvintrer dem beskyttet i haven. Næste år sættes de unge kirschlorbeer-planter på deres endelige plads.
Bemærk: Prunus laurocerasus hører normalt til de hurtigst voksende stedsegrønne buske. I det første år efter rodfæstning er nyformerede stiklinger dog ikke af de hurtige. Det er helt normalt, hvis det umiddelbart ser ud som om, der slet ikke sker noget – de vil skyde og vokse.
Hvordan formerer man kirschlorbeer ved udsæd?
Til udsæd af kirschlorbeer løsner man om efteråret kernerne fra de modne bær og lader dem tørre på filter- eller køkkenpapir. Udsæden er enkel, men kræver tålmodighed – alene spiringstiden er tre til fire måneder. Den store fordel er dog, at frøplanter ikke er sortægte. Med lidt held kan man ved udsæd frembringe nye og interessante sorter.
Kirschlorbeer er en koldspirer, og frøene skal derfor ligge i blød ved cirka fire graders celsius i nogle uger inden udsæd. Stil udsædskarret med en sand-havejord-blanding i en garage, kølig trappe eller helst i køleskabet – et sted med konstant temperatur. Her begynder frøene ofte allerede at spire. Efter spiringen stilles karret koldt og lyst. Når frøplanterne er nogle centimeter høje, prikles de ud i blomsterjord og omplantes senere i små potter. Om efteråret kan kirschlorbeer-planterne sættes ud.
Den, der synes det hele tager for lang tid, kan bare grave selvspirende kirschlorbeer-frøplanter op rundt om moderplanten og flytte dem til det ønskede sted. Bemærk: Da kirschlorbeer ikke er selvbefrugtende, er disse planter heller ikke sortægte.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man selv formere kirschlorbeer?
Ja, kirschlorbeer kan nemt formeres via stiklinger eller udsæd. Begge metoder er velegnede til hjemmedyrkning.
Hvor lang tid tager det, før stiklinger danner rødder?
Afhængig af stiklingstype kan roddannelsen tage op til fire måneder. Når planten først er rodfæstet, vokser den hurtigt.
Kan man sætte kirschlorbeer-stiklinger direkte i haven?
Det er muligt at lade ristiklinger slå rod direkte i havejorden. I et drivhus eller en mistbænk går det dog hurtigere.
Kan man så kirschlorbeer selv?
Ja, de kirsebærkerne-lignende frø kan sagtens udsås. Koldspireren skal stratificeres i fire uger. Hen over vintermånederne spirer kernerne på et køligt sted og kan om foråret plantes i potter.
